TIL VIRKSOMHEDER
Oplæg, supervision og praksisnær implementering af neuroinklusive politikker på arbejdspladsen
Til virksomheder
Solsind leverer konkrete, anvendelig tiltag for
ledelser, teams og-eller organisationer. Gennem forløb styrker vi viden om neurodivagens og omsætter forståelsen til konkret praksis.
NEUROINKLUSION PÅ ARBEJDSPLADSEN
Mennesker fungerer forskelligt – også på arbejde.
Nogle medarbejdere trives bedst med tydelige rammer og forudsigelighed. Andre har brug for fleksibilitet, mulighed for fordybelse, færre sanseindtryk eller andre måder at kommunikere og strukturere arbejdet på.
For medarbejdere med ADHD, autisme, AuDHD eller anden neurodivergens kan arbejdspladsens krav, kultur og rammer have stor betydning for, om deres ressourcer får mulighed for at komme i spil – eller om arbejdslivet over tid bliver belastende.
Hos Solsind hjælper vi virksomheder med at forstå neurodivergens og omsætte forståelsen til konkret praksis.
Målet er at skabe bedre betingelser for, at forskellige medarbejdere kan trives, bidrage og løse deres opgaver. Derfor undersøger vi, hvordan medarbejderens behov og arbejdspladsens krav kan mødes, og hvilke ændringer der kan understøtte trivsel, samarbejde og opgaveløsning.
En neuroinkluderende arbejdsplads handler også om at kunne opdage og reagere på tegn på overbelastning, før de vokser sig større. Det kan bidrage til at forebygge mistrivsel og sygefravær og skabe bedre muligheder for at fastholde medarbejdere.
Det handler samtidig om at skabe en arbejdsplads, hvor det er trygt at fortælle om egne behov – uanset om medarbejderen har en diagnose, er under udredning eller selv er begyndt at undersøge, om neurodivergens kan være en del af forklaringen på det, der er blevet svært.
Når en medarbejder allerede er overbelastet eller sygemeldt, kan et neuroinkluderende perspektiv også være relevant i arbejdet med at skabe en bæredygtig vej tilbage. Her kan der være behov for at se på blandt andet krav, arbejdsopgaver, kommunikation, struktur, sansemiljø og muligheder for fleksibilitet.
Belastning kan også hænge sammen med livet uden for arbejdspladsen. Nogle medarbejdere står eksempelvis i familier, hvor et barn mistrives eller har behov for særlig støtte. Her kan fleksibilitet og en forståelse for medarbejderens samlede situation få betydning for muligheden for at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen.
HVORNÅR KAN SOLSIND VÆRE RELEVANT?
I kan kontakte os, hvis I fx:
• ønsker mere viden om ADHD, autisme, AuDHD og neurodivergens
• oplever medarbejdere, der bliver overbelastede, mistrives eller har svært ved at vende tilbage efter sygefravær
• ønsker at blive bedre til at fastholde neurodivergente medarbejdere
• er i tvivl om, hvordan I bedst støtter en konkret medarbejder
• vil arbejde med kommunikation, struktur, forventninger og individuelle behov
• ønsker at udvikle en mere neuroinkluderende arbejdsplads
• vil klæde ledere, HR eller medarbejdere bedre på til at forstå neurodivergens i arbejdslivet
• ønsker konkret viden om pædagogisk støtte, mentorstøtte, personlig assistance, hjælpemidler og andre handicapkompenserende ordninger
FRA VIDEN TIL PRAKSIS
Neuroinklusion handler ikke kun om at vide, hvad ADHD eller autisme er. Det handler om, hvad den viden betyder i den konkrete arbejdsdag.
Hvordan kommunikerer vi? Hvordan stiller vi krav og skaber tydelige forventninger? Hvordan foregår møder og skift mellem opgaver? Er der mulighed for forskellige måder at arbejde på? Hvordan forebygger og håndterer vi overbelastning? Og hvordan gør vi det trygt for medarbejdere at fortælle, hvad de har brug for?
Derfor arbejder Solsind både med viden og med den praksis, medarbejderen møder i hverdagen.
NEUROINKLUSION FØR MISTRIVSEL
Neuroinklusion er ikke kun relevant, når en medarbejder allerede har en diagnose, mistrives eller er blevet sygemeldt.
Nogle mennesker ved, at de er neurodivergente. Andre opdager det først senere i livet – måske når krav og belastning over tid overstiger deres muligheder for at kompensere.
Derfor arbejder vi også med neuroinklusion som en forebyggende tilgang. Når arbejdspladsen allerede har blik for forskellige måder at fungere, kommunikere, sanse og arbejde på, bliver støtten ikke afhængig af, at en medarbejder først skal have en diagnose eller nå et punkt, hvor arbejdslivet ikke længere fungerer.
Tydelige rammer, fleksibilitet, gode muligheder for forventningsafstemning og en kultur, hvor forskellige behov kan kommunikeres, kan skabe bedre betingelser for trivsel på tværs af arbejdspladsen – både for medarbejdere med kendt neurodivergens og for medarbejdere med forskellige behov og måder at fungere på.
UNDERVISNING OG WORKSHOPS
Solsind tilbyder oplæg, undervisning og workshops, som tilpasses den enkelte virksomhed.
Indholdet kan fx være:
• neurodivergens på arbejdspladsen
• ADHD, autisme og AuDHD
• forskellige måder at tænke, sanse, kommunikere og arbejde på
• krav, belastning og kapacitet
• eksekutive funktioner og arbejdsliv
• sensoriske forhold
• kommunikation og forventningsafstemning
• struktur og forudsigelighed
• neuroinkluderende ledelse
• individuelle hensyn og tilpasninger
• overbelastning, mistrivsel og forebyggelse
Undervisningen kobles til konkrete situationer fra arbejdslivet, så den faglige viden kan omsættes til virksomhedens egen hverdag.
SPARRING OM KONKRETE MEDARBEJDERSITUATIONER
Nogle gange handler behovet ikke om hele organisationen, men om en konkret situation.
Det kan fx være en medarbejder, der mistrives, gentagne misforståelser mellem medarbejder og leder, sygefravær eller udfordringer med at vende tilbage efter en sygemelding, udfordringer med krav og struktur eller usikkerhed om relevante tilpasninger.
Her kan Solsind tilbyde faglig sparring og hjælpe med at undersøge situationen fra flere perspektiver.
Vi ser blandt andet på medarbejderens perspektiv og behov, arbejdsopgaverne, kravene, kommunikationen, relationerne og de organisatoriske rammer – og finder konkrete og realistiske handlemuligheder frem for standardløsninger.
UDVIKLING AF NEUROINKLUDERENDE PRAKSIS
For virksomheder, der ønsker at arbejde mere systematisk med neuroinklusion, tilbyder Solsind længere udviklingsforløb.
Her kan vi sammen undersøge og udvikle fx:
• ledelsespraksis – fx kommunikation, forventningsafstemning, støtte, fleksibilitet og håndtering af forskellige behov
• rekruttering og onboarding – fx hvordan jobopslag, samtaler, introduktion, oplæring og den første tid på arbejdspladsen kan gøres mere tilgængelig og tydelig
• kommunikation og informationsdeling
• mødekultur
• arbejdsstruktur og forventninger
• fleksibilitet og individuelle tilpasninger
• sensorisk arbejdsmiljø
• håndtering af overbelastning og mistrivsel
• arbejdsgange og retningslinjer
• kultur og forståelse af forskellighed
Vi tager udgangspunkt i den konkrete arbejdsplads.
Neuroinklusion handler ikke om at skabe én særlig måde at arbejde på. Det handler om at skabe rammer, hvor der er plads til, at mennesker kan fungere forskelligt.
FRA INTRODUKTION TIL FORANKRING
Virksomheder kan samarbejde med Solsind på forskellige niveauer.
I kan starte med et enkelt oplæg eller en workshop – eller vælge et længere forløb, hvor vi sammen arbejder med at omsætte viden til praksis og forankre den i organisationen.
INTRO – FORSTÅ
Oplæg eller workshop, der giver viden, fælles forståelse og konkrete perspektiver på neurodivergens i arbejdslivet.
UDVIKLING – OMSÆT
Undervisning kombineret med arbejde med virksomhedens egen praksis, udfordringer og udviklingsmuligheder.
IMPLEMENTERING – FORANKR
Et længere forløb, hvor Solsind hjælper virksomheden med at udvikle og implementere konkrete neuroinkluderende rammer, arbejdsgange og redskaber.
FORSTÅ → OMSÆT → FORANKR
NEUROINKLUDERENDE ARBEJDSPLADS – SOLSIND
Virksomheder, der ønsker at arbejde mere forpligtende og langsigtet med neuroinklusion, kan gennemføre et samlet forløb hos Solsind frem mod en godkendelse som neuroinkluderende arbejdsplads.
Forløbet bygger videre på vores tre niveauer: forstå, omsæt og forankr.
Som en del af forløbet arbejder vi sammen med virksomheden med centrale områder inden for neuroinkluderende praksis og følger op på, hvordan denne viden er blevet omsat i organisationen.
På baggrund af det samlede forløb og den afsluttende opfølgning kan virksomheden godkendes som:
NEUROINKLUDERENDE ARBEJDSPLADS – SOLSIND
Virksomheden modtager et certifikat og et digitalt Solsind-mærke, som kan anvendes på fx hjemmeside, i jobopslag og i rekruttering.
Mærket er ikke blot et bevis på gennemført undervisning. Det viser, at virksomheden har gennemført et samlet forløb og arbejdet konkret med at omsætte viden om neurodivergens til praksis i organisationen.
Godkendelsen gælder i 12 måneder og vedligeholdes gennem en årlig faglig opdatering og opfølgning på virksomhedens neuroinkluderende praksis.
På den baggrund kan godkendelsen og retten til at anvende Solsind-mærket fornyes for yderligere 12 måneder.
På den måde bliver neuroinklusion ikke noget, virksomheden bliver undervist i én gang, men en praksis, der løbende vedligeholdes og udvikles.
ET ARBEJDSLIV MED PLADS TIL FORSKELLIGHED
Neuroinklusion handler ikke om at fjerne alle krav eller forventninger.
Det handler om at forstå, at mennesker har forskellige forudsætninger for at løse den samme opgave – og at rammer, kommunikation, struktur og arbejdsmåder har betydning for, hvordan mennesker kan fungere og bidrage.
Hos Solsind arbejder vi ud fra en neuroaffirmativ og helhedsorienteret forståelse, hvor vi ser mennesket i sammenhæng med de krav, relationer og omgivelser, det befinder sig i.
Vi spørger derfor først:
”Hvad sker der i mødet mellem medarbejderen og arbejdspladsen – og hvor kan vi skabe bedre betingelser?”
Frem for at tage udgangspunkt i:
”Hvordan får vi medarbejderen til at passe ind?”
SKAL VI TALE OM JERES ARBEJDSPLADS?
I behøver ikke vide på forhånd, hvilket tilbud der passer til jer.
Kontakt os, hvis I ønsker et oplæg eller en workshop, har brug for sparring om en konkret medarbejdersituation eller vil undersøge mulighederne for et længere samarbejde om neuroinklusion eller Solsinds ordning for neuroinkluderende arbejdspladser.
Vi tager udgangspunkt i jeres arbejdsplads og finder sammen ud af, hvad der giver mening.
FAGLIGT FUNDAMENT Solsinds arbejde er forankret i neuroaffektiv udviklingspsykologi og en række veldokumenterede psykologiske og udviklingsteoretiske forståelsesrammer. Disse teorier danner det faglige fundament under Solsinds reguleringscirkel og anvendes til at forstå, vurdere og målrette indsatsen i praksis.
Kontakt Solsind
Mail: Solsindkontakt@gmail.com
Lene Kronow 20 97 36 22
Cherie Steenberg 61 26 25 12

