Metode og fagligt fundament for Solsind
Solsinds Reguleringscirkel
Solsinds arbejde bygger på reguleringscirklen – en metode, der samler neuroaffektiv udviklingspsykologi, kropslig regulering og relationel og narrativ praksis i én sammenhængende model.
Fagligt fundament
Solsind arbejder med én samlet metode: Solsinds reguleringscirkel.
Reguleringscirklen er udviklet som en praksisnær model til at forstå og arbejde med regulering, trivsel og udvikling hos børn og unge. Modellen tager udgangspunkt i, at regulering ikke er lineær, men dynamisk. Krop, følelser og tænkning påvirker hinanden gensidigt og er i konstant bevægelse.
Cirklen understreger, at der ikke er ét fast udgangspunkt. Regulering kan begynde i kroppen, i relationen eller i tænkningen – afhængigt af situation og kapacitet.
Modellen samler centrale indsigter fra udviklingspsykologi, neuropsykologi og relationel praksis i et enkelt og anvendeligt værktøj for forældre, skoler og fagpersoner.
Derudover arbejder vi ud fra følgende teoretiske forståelser:
Neuroaffektiv udviklingspsykologi
Reguleringscirklen tager primært udgangspunkt i neuroaffektiv udviklingspsykologi, som beskriver, hvordan nervesystem, følelser, relationer og tænkning udvikles i samspil. Regulering og relationel tryghed er forudsætningen for trivsel, læring og udvikling.
I praksis betyder det, at vi altid vurderer barnets eller den unges aktuelle reguleringskapacitet og tilpasser indsatsen derefter.
Tilknytningsteori
Tilknytningsteori beskriver, hvordan barnets nervesystem udvikles gennem relationen til trygge voksne. Tryg tilknytning understøtter regulering, robusthed og deltagelse, mens utryghed eller belastning kan føre til overbelastning.
I praksis arbejder vi med samregulering, relationel tryghed og stabile rammer omkring barnet.
Zonen for nærmeste udvikling
Udvikling sker bedst, når krav og støtte tilpasses barnets aktuelle kapacitet. For høje krav kan føre til overbelastning, mens korrekt afstemt støtte gør udvikling mulig.
I praksis hjælper vi barnet med at tage realistiske næste skridt uden at presse nervesystemet ud over det, det kan bære.
Polyvagal teori og autonom regulering
Polyvagal teori beskriver, hvordan det autonome nervesystem regulerer tryghed, alarm og social kontakt. Teorien forklarer, hvorfor børn i belastning kan reagere med kamp, flugt, frys eller kollaps. Denne forståelse anvendes i arbejdet med kropslig regulering, tryghedssignaler og reguleringsvenlige rammer.
Behovsbaseret udviklingsforståelse
Solsind arbejder ud fra en forståelse af, at grundlæggende behov for tryghed, stabilitet og tilhørsforhold skal være opfyldt, før læring og udvikling kan finde sted.
Derfor ser vi altid på barnets samlede livssituation – ikke kun på adfærd.
Narrativ praksis
Narrativ praksis arbejder med menneskers forståelse af sig selv og de fortællinger, de bærer om deres liv. Når mistrivsel fylder, kan fortællingen let blive præget af skam og utilstrækkelighed.
Vi arbejder med at adskille mennesket fra problemet og styrke mere bæredygtige fortællinger om identitet, ressourcer og muligheder.
Arbejdet er derudover inspireret af nyere traumeforståelser og somatiske tilgange til regulering.
Én metode – et tydeligt fundament
Solsinds reguleringscirkel er en integrerende model, der oversætter kompleks teori til praksis. Modellen samler indsigter fra neuroaffektiv udviklingspsykologi, tilknytningsteori, polyvagal teori, zonen for nærmeste udvikling, behovsbaseret udviklingsforståelse og narrativ praksis i én samlet reguleringsforståelse.
Kontakt Solsind
Mail: kontaktsolsind@gmail.com
Lene Kronow 20 97 36 22
Cherie Steenberg 61 26 25 12
