maj 12, 2016

Soul body fusion

Føler du at du går ved siden af dig selv, lever livet på halvt blus, at du mangler jordforbindelse, mangler energi, ikke er sådan rigtig lykkelig, så kan Soul body fusion være noget for dig.

Igennem livet kan vi miste kontakten til vores sjæl, vores forbindelse kan blive svagere og vi vænner os til at leve livet lidt på halv kraft. Nogle af de oplevelser der kan mindske vores sjælskontakt er fx fødselstraumer, overgreb, sygdom, fysisk smerte, svigt, chok, stress, skyldfølelse, alkoholisme, misbrug, sygdom ..osv…

I Soul body fusion hjælper vi sjælen tilbage i kroppen, vi gør forbindelsen stærkere til dit højere selv og dit potientiale. Du får mulighed for at stråle og leve, som det fra starten var meningen.

Det er ikke muligt at forudsige virkningen af Soul body fusion, da den vil være afhængig af det enkelte menneske. Vi kan ikke vide hvilke gaver vi får, før vi tager næste skridt. Det er dog sikkert at processen bringer kroppen i harmoni med det højeste lys/højeste ånd den kan rumme, og det helt ud på celleplan. Forvandingen opleves af mange til at være permanent, da cellerne forandres så de kommer i harmoni med dine højere energi aspekter, og forbliver i denne lette frekvens.

Soul body fusion blev kanaliseret ned til Jonette Crowly fra hendes åndelige hjælper Mark, og har allerede hjulpet mange mennesker verden over.

Soul body fusion er et forløb på 3 behandlinger, som gives i løbet af en måned.